Mød Vores Frivillige

Mutter Grib har haft besøg af en lektor fra RUC, som har skrevet en artikel og præsenteret sine indsigter på en konference i sidste uge. Nedenfor kan du læse om undersøgelsen og blive klogere på Mutter Grib gruppens metodiske overvejelser og de greb, som ligger bag konceptet.

Da Mutter Grib kom i gang igen efter corona i marts 2022, fik vi besøg af Thomas Gitz-Johansen, lektor på RUC, som forsker i ”Vuggestue- og børnehavebørns æstetiske erfaringer med eventyr”. Derfor kom han på besøg hos os på Klaverfabrikken og var med til ”Mutter Grib og Smørpeter” to dage i marts. Efterfølgende har han skrevet en artikel om besøget hos os (og hos nogle andre), den publiceres formentlig til næste år i ”Psyke og Logos”, et fagtidsskrift for psykologer. Vi glæder os til at læse den. Tirsdag den 26. oktober fortalte han imidlertid om sin forskning og Mutter Grib på en konference på RUC, ”Det sanselige daginstitutionsliv”, vi var to fra Mutter Grib med på konferencen.

Hans udgangspunkt er, at ”æstetiske læreprocesser giver sanselig erfaringsdannelse”, og at disse erfaringer hjælper os med at blive hele mennesker, som ikke kun er læring, tænkning og forstand men også følelser. Æstetik handler nemlig meget om stemninger og følelser, om praksisser der taler til vores følelsesliv gennem vores sanser, om sansning, følelser og oplevelser i forbindelse med musik, sang, eventyr, dans, historier, tegning og maling med videre.

Thomas observerede hos Mutter Grib ud fra spørgsmålet: Hvordan opleves verden set fra barnets synspunkt? Hvilke følelsesmæssige erfaringer ser barnet ud til at få gennem eventyr og leg? Ud fra sine observationer siger han derfor:

Fortælling af eventyr skaber et intersubjektivt felt, hvor fortæller og tilhørere er sammen om en oplevelse, de er forbundet i det samme univers og inde i den samme historie. Det er samtidig et interaffektivt felt, som handler om at opleve og dele følelser med hinanden; når det for eksempel bliver farligt, og skoven er uhyggelig, eller det ender godt, og Smørpeter kommer hjem. Endelig virker historien og den efterfølgende leg affektregulerende, fordi man i trygge rammer føres gennem et landskab af følelsesmæssige oplevelser, hvor det ind imellem kan opleves ekstremt farligt, og videre ud og i sikkerhed på den anden side af oplevelsen.

Thomas mener, at eventyret og oplevelsen kommer til at fungere som en slags gruppebaseret omsorg, hvor der bliver taget hånd om omsorg for hele gruppen af børn. Normalt er omsorg en individuel handling, hvor et barn har brug for hjælp eller trøst fra en voksen. At tænke at man igennem fortællinger og eventyr kan drage omsorg for en gruppe af børn er en helt ny måde at tænke omsorg på.

Derudover havde han bemærket, at når børnene efter at have hørt historien skal vælge, hvilken rolle de gerne vil have i legen, bliver det tydeligt, at det er forskellige ting, de er blevet optaget af i historien. Nogen bliver optaget af grumheden og det pirrende i at skyde med geværer og prøve at gøre fortræd og vil gerne være Mutter Gribs sønner eller soldater. Andre bliver optaget af det yndefulde og magiske i elverpigerne og vil gerne danse smukt ude ved Grib Sø, så Mutter Grib kan falde i søvn og Smørpeter stikke af. Endelig var der børn, som var optaget af muligheden for at nyde det kropslige ved at være en hund, være Guldtand, og gø højt, når Mutter Grib er på vej til det lille hus ude i Nødebo.

Vi synes selv, at Mutter Grib er et enestående koncept, og vi nyder hver eneste gang, vi fortæller historien og leger med nogle børn; men det har været sjovt og tankevækkende at få foræret nogle ord og forståelser om vores indsats, som vi ikke selv lige havde tænkt. Som handler ”om erfaringer, der har stor betydning for børns oplevelse af sig selv og tilstedeværelse i verden, men som er vanskeligt at beskrive eller ”måle”, da det i høj grad er sanserne, kroppen og følelserne, der er involverede” (fra invitationen til konferencen). Det er virkelig dejligt at have forskningens ord for, at vi bidrager med noget vigtigt til udviklingen af det hele barn.