Søndag den 16. november inviterer Klaverfabrikken i samarbejde med non-profit-foreningen Another Life unge frivillige fra lokale spillesteder til en heldags-workshop om repræsentation, trivsel og forandringsarbejde i kulturlivet.
Workshoppen bygger på deltagernes egne erfaringer og giver konkrete redskaber til at arbejde med repræsentation, bias, diskrimination og trivsel, både i frivilliggrupper og i mødet med publikum og artister.
Målet er at skabe et inspirerende rum for refleksion og dialog, hvor unge kulturskabere kan udvikle deres praksis og styrke mangfoldige og inkluderende musikfællesskaber.
Workshoppen er en del af Dansk Live Ung og støttet af Spar Nord Fonden.


