• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
Klaverfabrikken

Klaverfabrikken

  • Menu Item
        • MUSIK
          • Koncerter
          • Mød vores frivillige bookere
          • Sangskriverklubben
          • Øvelokaler
        • FOR BØRN
          • Børnearrangementer
          • Mutter Grib
          • Billedskole
          • Syskole
          • Dramaskole
        • ANDRE AKTIVITETER
          • Workshops og andre aktiviteter
          • Dramaskole for voksne
          • Sæsonstart
          • Mød Frivilliggrupperne
        • KLAVERFABRIKKEN
          • Nyheder
          • Bliv frivillig
          • Bliv medlem
          • Om Klaverfabrikken
          • Kontakt os
          • Køb et gavekort
          • Teknisk Info
          • Samværspolitik

for børn

Klaverfabrikken Sommerskoler 2025 💙

marts 31, 2025 by stine

Tilmeldingen til Klaverfabrikkens Sommerskole 2025 er nu åben! 

I uge 27 (fra mandag d. 30. juni til torsdag d. 3. juli) åbner vi endnu engang dørene til vores populære sommerskoler. Det bliver en helt særlig uge, hvor børn og unge kan fordybe sig i teater, kunst, syning eller trylleri. Alle aktiviteter finder sted på Klaverfabrikken i Hillerød.

Teaterskole
Er du vild med at spille teater og lege med karakterer, kostumer og replikker? På Klaverfabrikkens teaterskole får du mulighed for at udvikle dine egne teaterscener gennem sjove øvelser og teaterlege. Undervisningen varetages af den erfarne dramaunderviser Henrik Uldall.

  • Alder: 8-10 år (kl. 9-12) og 11-15 år (kl. 13-16)
  • Pris: 750 kr.

Syskole
Vil du lære at sy eller bruge dine syfærdigheder til at skabe noget unikt? På syskolen vil du få mulighed for at sy alt fra tøj og puder til scrunchies og tasker. Der er fokus på kreativitet og læring, og det hele foregår i Klaverfabrikkens hyggelige systue med underviser Sille Windum.

  • Alder: 10-15 år (kl. 9-12 eller kl. 13-16)
  • Pris: 750 kr. inkl. materialer

Trylleskole
Er du fascineret af trylleri og vil gerne lære at udføre tryllenumre? På trylleskolen med tryllekunstner Andreas Brunsborg lærer du spændende tricks, udforsker tryllekunstens historie og får mulighed for at indtage scenen med dine egne numre.

  • Alder: 8-12 år (kl. 9-12) og 10-15 år (kl. 13-16)
  • Pris: 750 kr.

Sommer Akvarel og Papirkunst
Kom og vær kreativ med pensel og papir, når du maler akvarelbilleder og laver papirkunst. Undervist af billedkunstner Amalie Bechmann, hvor du får lov at eksperimentere med forskellige teknikker og farver. Der bliver også tid til at lave sjove papirskulpturer og ophæng.

  • Alder: 7-14 år (kl. 10-12.30, eller kl. 12.30-15)
  • Pris: 750 kr. inkl. materialer

Tilmelding og yderligere information
Er du klar til at tilmelde dig og blive en del af en fantastisk kreativ uge? Du kan læse mere om sommerskolen og tilmelde dig på www.klaverfabrikken.dk. Vær opmærksom på, at der er begrænset plads på alle hold, så vær hurtig med at sikre dig en plads!

Læs mere og tilmelding Læs mere og tilmelding sommerskoler HER

Filed Under: fællesskab, for børn, Mutter Grib, Nyheder Tagged With: alle, fællesskab, Featured, for børn, mutter grib

Klaverfabrikken styrker børnenes verden gennem kulturen

april 9, 2024 by Laerke Palm

Hvert år oplever over 900 børn fra Hillerød Mutter Gribs fortællehule på Klaverfabrikken. De kommer med deres børnehave, og så lytter de, maler og leger samme fortælling.

Og netop den slags kulturelle oplevelser giver ikke kun børnene gode oplevelser med hjem. Det hjælper også børnene til at lære sig selv og sine følelser at kende, siger en barndomsforsker Thomas Gitz-Johansen til fagbladet Børn og Unge.

”Børn har brug for kulturoplevelser”, siger han!

Klaverfabrikken er med til at give børnene kulturelle byggesten

Klaverfabrikken ønsker at bakke op om det lokale engagement og sprede kultur til lokalsamfundet. Dét ben af vores strategi understøtter de frivillige i Mutter Grib i høj grad.

De ni pensionerede pædagoger og institutionsledere giver hver uge store oplevelser til byens børn, som de fleste taler om i flere uger efter – eller år!

Der findes altså efterhånden få børn i Hillerød, der ikke har mødt Mutter Gribs fortællinger. Og med den øgede viden om, hvor vigtig det er for børn at møde denne slags kultur, er vi særligt stolte over at være et vigtigt, kulturelt indspark i byens kulturliv.

Læs hele artiklen og se de flotte billeder

I kan selv læse hele artiklen fra fagbladet Børn & Unge lige her:

Det er på side 30-35.

https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2024/032024

Oplev Mutter Grib

To gange om året åbner Mutter Grib sin fortællehule for alle os andre, og ikke kun børnehaverne.

Der ligger en “Åben Mutter Grib” i efteråret og foråret, så hold øje med vores kalender, hvis du er interesseret i at give dine børn eller børnebørn en vigtig og inspirerende oplevelse.

Filed Under: fællesskab, for børn, Mutter Grib, Nyheder Tagged With: alle, fællesskab, Featured, for børn, mutter grib

Mutter Grib på RUC

november 1, 2022 by stine Leave a Comment

Mutter Grib har haft besøg af en lektor fra RUC, som har skrevet en artikel og præsenteret sine indsigter på en konference i sidste uge. Nedenfor kan du læse om undersøgelsen og blive klogere på Mutter Grib gruppens metodiske overvejelser og de greb, som ligger bag konceptet.

Da Mutter Grib kom i gang igen efter corona i marts 2022, fik vi besøg af Thomas Gitz-Johansen, lektor på RUC, som forsker i ”Vuggestue- og børnehavebørns æstetiske erfaringer med eventyr”. Derfor kom han på besøg hos os på Klaverfabrikken og var med til ”Mutter Grib og Smørpeter” to dage i marts. Efterfølgende har han skrevet en artikel om besøget hos os (og hos nogle andre), den publiceres formentlig til næste år i ”Psyke og Logos”, et fagtidsskrift for psykologer. Vi glæder os til at læse den. Tirsdag den 26. oktober fortalte han imidlertid om sin forskning og Mutter Grib på en konference på RUC, ”Det sanselige daginstitutionsliv”, vi var to fra Mutter Grib med på konferencen.

Hans udgangspunkt er, at ”æstetiske læreprocesser giver sanselig erfaringsdannelse”, og at disse erfaringer hjælper os med at blive hele mennesker, som ikke kun er læring, tænkning og forstand men også følelser. Æstetik handler nemlig meget om stemninger og følelser, om praksisser der taler til vores følelsesliv gennem vores sanser, om sansning, følelser og oplevelser i forbindelse med musik, sang, eventyr, dans, historier, tegning og maling med videre.

Thomas observerede hos Mutter Grib ud fra spørgsmålet: Hvordan opleves verden set fra barnets synspunkt? Hvilke følelsesmæssige erfaringer ser barnet ud til at få gennem eventyr og leg? Ud fra sine observationer siger han derfor:

Fortælling af eventyr skaber et intersubjektivt felt, hvor fortæller og tilhørere er sammen om en oplevelse, de er forbundet i det samme univers og inde i den samme historie. Det er samtidig et interaffektivt felt, som handler om at opleve og dele følelser med hinanden; når det for eksempel bliver farligt, og skoven er uhyggelig, eller det ender godt, og Smørpeter kommer hjem. Endelig virker historien og den efterfølgende leg affektregulerende, fordi man i trygge rammer føres gennem et landskab af følelsesmæssige oplevelser, hvor det ind imellem kan opleves ekstremt farligt, og videre ud og i sikkerhed på den anden side af oplevelsen.

Thomas mener, at eventyret og oplevelsen kommer til at fungere som en slags gruppebaseret omsorg, hvor der bliver taget hånd om omsorg for hele gruppen af børn. Normalt er omsorg en individuel handling, hvor et barn har brug for hjælp eller trøst fra en voksen. At tænke at man igennem fortællinger og eventyr kan drage omsorg for en gruppe af børn er en helt ny måde at tænke omsorg på.

Derudover havde han bemærket, at når børnene efter at have hørt historien skal vælge, hvilken rolle de gerne vil have i legen, bliver det tydeligt, at det er forskellige ting, de er blevet optaget af i historien. Nogen bliver optaget af grumheden og det pirrende i at skyde med geværer og prøve at gøre fortræd og vil gerne være Mutter Gribs sønner eller soldater. Andre bliver optaget af det yndefulde og magiske i elverpigerne og vil gerne danse smukt ude ved Grib Sø, så Mutter Grib kan falde i søvn og Smørpeter stikke af. Endelig var der børn, som var optaget af muligheden for at nyde det kropslige ved at være en hund, være Guldtand, og gø højt, når Mutter Grib er på vej til det lille hus ude i Nødebo.

Vi synes selv, at Mutter Grib er et enestående koncept, og vi nyder hver eneste gang, vi fortæller historien og leger med nogle børn; men det har været sjovt og tankevækkende at få foræret nogle ord og forståelser om vores indsats, som vi ikke selv lige havde tænkt. Som handler ”om erfaringer, der har stor betydning for børns oplevelse af sig selv og tilstedeværelse i verden, men som er vanskeligt at beskrive eller ”måle”, da det i høj grad er sanserne, kroppen og følelserne, der er involverede” (fra invitationen til konferencen). Det er virkelig dejligt at have forskningens ord for, at vi bidrager med noget vigtigt til udviklingen af det hele barn.

Filed Under: Mutter Grib Tagged With: alle, for børn, workshops

UNDERVISERNE PÅ KLAVERFABRIKKENS DRAMASKOLE

juni 20, 2022 by stine Leave a Comment

Netop nu kan du tilmelde dig næste sæson af Klaverfabrikkens dramaskole.
Alle vores undervisere har en lang historie med dramaundervisning og de er allesammen dygtige, pædagogiske og med en solid drama-værktøjskasse.

Artiklen her indeholder information om de forskellige undervisningshold samt en præsentation af vores undervisere på dramaskolen 2022/2023
Tilmelding dit barn via tilmelding.klaverfabrikken.dk.

(Billledet til venstre er af dramaunderviseren Anita Winther i rollen som Banko-Karla).

Dramaskolens undervisningen er 1 1/2 time pr. uge. Dørerne åbner når undervisningen starter.
Efterårssæsonen starter d. 1. september 2022 og slutter d. 30. november 2022. (December er undervisningsfri) Forårssæsonen starter d. 9. januar 2023 og slutter d. 25 maj. 2023 (Skoleferie og helligdage er undervisningsfri). Pris for hele sæson 2022/2023 er 2.700 kr.

Dramaskolehold:
3-4 klasse om mandagen kl. 15:30-17 (v. Charlotte Callberg)
3-4 klasse om onsdagen kl. 15:30-17 (v. Sanne Hansted)
5-6 klasse om mandagen kl. 17-18:30 (v. Charlotte Callberg)
5-6 klasse om tirsdagen kl. 16-17:30 (v. Henrik Uldall)
7-9 klasse om onsdagen kl. 17:15-18:45 (v. Anita Winther)
Tilmeld dit barn via: tilmelding.klaverfabrikken.dk.

Dramaunderviserene på Klaverfabrikken

Charlotte Callberg
“Gennem leg, improvisation og dramaøvelser søger jeg at give deltagerne mulighed for at skabe identifikation, mening og forståelse for teaterkunsten, der kan være kraftfuldt for børn og unge, der alle tumler med store og små spørgsmål i en ung alder”.

Charlotte Calberg er scenograf, dramatiker og underviser. Teatret er hendes professionelle omdrejningspunkt, og hun har været en del af mere end 100  forestillinger og teaterprojekter som hhv. scenograf, instruktør og dramatiker.

Sideløbende underviser Charlotte  børn og unge i drama og skaber løbende teaterprojekter på skoler støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning. Jeg er uddannet som hhv. modedesigner fra Studio Berçot i Paris og magister  i Teatervidenskab fra Københavns Universitet


Sanne Hansted
“For mig handler det om, at teater skal være sjovt. Vi skal lave sjove teater lege sammen, og arbejde med teaterteknikker. Vi skal arbejde med modet på at stå på en scene og lave teater. De lærer også meget om sig selv ved at lære at turde udtrykke sig på en scene. Jeg glæder mig til en sjov og lærerig sæson med teater.”.

Sanne er 52 år og har været lærer de sidste 22 år, og har altid inddraget drama metoder i sin undervisning af børn og unge i skolen, med god succes. Sanne har en dramadiplom uddannelse og elsker at lave teater med børn.
Børnene kommer til at lave små teaterforestillinger ud fra deres egne ideer og ud fra nogle oplæg. Det vigtigste er, at børnene har det sjovt sammen og lærer teater på samme tid.

Henrik Uldall

Henrik er en erfaren underviser i både dans og drama. Han har i mange år været tilknyttet Det Kgl. Teater i København som drama pædagog og udvikler af undervisningsforløb for børn og unge og desuden som vejleder af skolelærere i brugen af dans, drama og kropslige tilgange til læring i de ellers traditionelt mere boglige og teoretisk anlagte fag ude på skolerne.

Henrik er selv en aktiv scenekunster  med en lang række roller som både danser og skuespiller bag sig. For tiden medvirker han blandt andet i Netflix serien ”Kanstanjemanden”, og  som Frederik d. 6 i DR´s nye dramadokumentar Grønland – 300 år.

Henrik er medlem er dansk skuespillerforbund og er oprindeligt uddannet musikdramatisk skuespiller fra Holberg Teaterskole i København, samt som danser fra Rambert School af Ballet and Contemporary Dance i London.

Anita Winther

“Jeg har aldrig en fasttømret plan for sæsonen, er skal være plads til de gode ideer og til at ‘gå med det’, hvis der er noget vi har lyst til. Og så er fællesskabet på holdet enormt vigtigt for mig”

Anita har bred erfaring med undervisning af børn og unge i drama/teater, og har undervist siden 1996. Hun er uddannet pædagog og har videreuddannet sig ift. Drama/teater på teatervidenskab på Københavns Universitet samt taget børneteater leder uddannelse i DATS.

Undervisningen er en blanding af sjove dramaøvelser og træning af karakterarbejde, hvor eleverne får mulighed for at eksperimentere bla. Gennem improvisationer. De forestillinger der laves op holdet er udviklet i et samarbejde mellem elevernes ideer og Anitas erfaringer.

I efterårssæsonen laver holdet en juleforestilling som udover at vises for familie og venner også spilles for skolernes 1. klasser.



Filed Under: for børn, Nyheder Tagged With: alle, Featured, for børn

VIL DIT BARN GÅ TIL DRAMA, BILLEDSKOLE ELLER SYSKOLE PÅ KLAVERFABRIKKEN?

juni 9, 2022 by stine Leave a Comment

På mandag den 13. juni kl. 10:00 kan du sikre dig en plads på næste sæson af Syskole, Dramaskole og Billedskole på Klaverfabrikken. Vores dygtige undervisere glæder sig til at starte endnu en spændende, lærerig og hyggelig sæson op for børn- og unge efter skole.

Nedenfor finder du information om de forskellige undervisningshold.
Tilmelding dit barn via tilmelding.klaverfabrikken.dk.

Flere en-dags-workshops for børn og voksne
Udover de faste skoler på Klaverfabrikken åbner vi op for endnu flere kreative workshops for børn og voksne. Hver måned er det muligt at komme til minimum en eftermiddagskrea og vi opdaterer løbende arrangementskalenderen på Klaverfabrikkens hjemmeside. Følg med via www.klaverfabrikken.dk


Syskole
Klaverfabrikkens systue er det helt rette sted for dig, som er mellem 10 og 15 år gammel, og som har lyst til at lære at sy, eller som gerne vil være endnu bedre.
Du kan sy lige, hvad du har lyst til – om du gerne vil sætte dit eget personlige præg på dit tøj, mangler en flot taske eller puder og gardiner til værelset, så kan du få hjælp og masser af inspiration, når du deltager i Syskolen. Det er ikke et krav, at du kan sy i forvejen, du skal bare have lysten til at lære. Vi kommer til at designe vores egne projekter og arbejde med symaskiner, og vi lover, at det bliver både hyggeligt og sjovt at være med! Det hele foregår på Klaverfabrikkens hyggelige systue og ledes af Systueleder Lene Bielefeldt.

Undervisningen er 1 1/2 time pr. uge. Dørerne åbner når undervisningen starter. Efterårssæsonen starter d. 1. september 2022 og slutter d. 15. december 2022. Forårssæsonen starter d. 12. januar 2023 og slutter d. 25 maj. 2023. (skoleferie og helligdage er undervisningsfri) Pris for hele sæson 2022/2023 er 2.950 kr.

Syskolehold:
10-14 år om torsdagen k. 15:30-17:00
Tilmeld dit barn via: tilmelding.klaverfabrikken.dk.

Dramaskole
Elsker du leg med karakterer, kostumer og replikker? Så er Klaverfabrikkens dramaskole lige noget for dig. Vi kommer både til at improvisere, producere forstillinger og arbejde ud fra et manuskript. Dramaundervisningen finder sted 1 1/2 time hver uge. Udover den ugentlige undervisning deltager eleverne i teaterforestillinger mm. i byen.

Klaverfabrikkens undervisere har alle mange års erfaring med teater, produktion og undervisning.

Undervisningen er 1 1/2 time pr. uge. Dørerne åbner når undervisningen starter.
Efterårssæsonen starter d. 1. september 2022 og slutter d. 30. november 2022. (December er undervisningsfri) Forårssæsonen starter d. 9. januar 2023 og slutter d. 25 maj. 2023 (Skoleferie og helligdage er undervisningsfri). Pris for hele sæson 2022/2023 er 2.700 kr.

Dramaskolehold:
3-4 klasse om mandagen kl. 15:30-17 (v. Charlotte Callberg)
3-4 klasse om onsdagen kl. 15:30-17 (v. Sanne Hansted)
5-6 klasse om mandagen kl. 17-18:30 (v. Charlotte Callberg)
5-6 klasse om tirsdagen kl. 16-17:30 (v. Henrik Uldall)
7-9 klasse om onsdagen kl. 17:15-18:45 (v. Anita Winther)
Tilmeld dit barn via: tilmelding.klaverfabrikken.dk.

Billedskole
På billedskolen kan du arbejde med og fordybe dig i maleri, tegning, tegneserie, installation, skulptur og design. Billedskolen holder til på 1. sal, hvor vi har et stort og lyst værkstedslokale. Der er god plads til at arbejde på borde og gulve og plads til alle de materialer, vi har brug for. Billedskolen er et rart, hyggelig og inspirerende frirum for børn og unge, der vil udforske det kreative og kunstneriske.

Underviserene Amalie Bechmann og Anne Kromann er begge selv udøvende billedkunstnere, og undervisningen udspringer af deres lidenskab, erfaringer, og glæden ved at tegne, male og udtrykke sig kreativt i forskellige materialer. De har begge arbejdet i en årrække med formidling og undervisning i kunst og kreativitet for børn og unge.

Undervisningen er 1 1/2 time pr. uge. Dørerne åbner når undervisningen starter.

Efterårssæsonen starter d. 1. september 2022 og slutter d. 30. november 2022. (December er undervisningsfri) Forårssæsonen starter d. 9. januar 2023 og slutter d. 25 maj. 2023 (Skoleferie og helligdage er undervisningsfri) Pris for hele sæson 2022/2023 er 2.950 kr.

Billedskolehold:
2-4 klasse om tirsdagen kl. 15:30-17 (v. Anne-Louise Kromann)
2-4 klasse om torsdagen kl. 15:30-17 (v. Amalie Beckmann)
5-7 klasse om tirsdagen kl. 17-18:30 (v. Anne-Louise Kromann)
5-7 klasse om torsdagen kl. 17-18:30 (v. Amalie Beckmann)
Tilmeld dit barn via: tilmelding.klaverfabrikken.dk.



Filed Under: Nyheder Tagged With: alle, for børn

PÅ FREDAG KL. 10:00 ÅBNER SALGET TIL SOMMERFERIEAKTIVITETER PÅ KLAVERFABRIKKEN

april 26, 2022 by stine Leave a Comment

Vi glæder os til at åbne op for gamle kendinge og en helt særlig nyhed på årets sommerferieaktiviteter på Klaverfabrikken. Salget starter på fredag kl. 10:00 via www.klaverfabrikken.dk, hvor du finder alle aktiviteterne i vores arrangementskalender.

I år er der følgende sommerskole tilbud på Klaverfabrikken Teaterskole, syskole, kunstværksted, bandcamp og som noget helt nyt, cirkusskole.

Alle sommerferieaktiviteterne forløber mandag den 27. juni til torsdag den 30. i uge 26.
Dørerne åbner når undervisningen starter.

Teaterskole
Elsker du leg med karakterer, kostumer og replikker? Så er Klaverfabrikkens teateruge lige noget for dig. I 4 dage skal vi igennem en masse teaterøvelser, og lege med at udvikle vores egne små teaterscener. . Undervisningen foretages af Klaverfabrikkens dygtige dramaunderviser Henrik Uldall.

Hold:
8-10 årige kl. 9.00-12.00
11-15 årige kl. 13.00-16.00
Pris: 600 kr.

Syskole
Interesserer du dig for syning og har du lyst til at lære at sy. Så er klaverfabrikkens syskole noget for dig. På syskolen er der ikke noget krav om, at du kan sy i forvejen, du skal bare have lysten til at lære. Vi kommer bla. til at sy tasker, tøj, puder og accessories. Det hele foregår på klaverfabrikkens hyggelige systue og ledes af systueleder Lene Bielefeldt.

Hold:
10-12 årige kl. 9.00-12.00
13-15 årige kl. 13.00-16.00
Pris: 600 kr. inkl. materialer

Kunstværksted
Hvis du har lyst til at prøve at fordybe dig i at lave billeder og skulpturer, så er kunstværk- stedet noget for dig. I Billedskolens hyggelige værksted vil billedkunstner Anne Kromann undervise i at tegne, male og lave skulpturer. Man kan bl.a. lærer at tegne skygger og blande akvarelfarver. Der bliver også mulighed for at bygge skulpturer ud af forskellige genbrugsmaterialer.

Hold:
8-10 årige kl. 9.00 – 12.00
11-13 årige kl.13.00 – 16.00
Pris: 600 kr.

BandCamp
Drømmer du om at spille i et band og fyre den af på sang, guitar, bas, trommer eller klaver? Så er Klaverfabrikkens bandcamp lige noget for dig. I 4 dage skal i spille musik i Klaverfabrikkens øvelokaler sammen med musiker og underviser Lucas Forchhammer. Det er ikke en forudsætning at man kan spille, da holdene bliver sat efter niveau. Der er instrumenter på Klaverfabrikken.

Hold:
8-10 årige kl. 9.00 – 12.00
11-15 årige kl.13.00 – 16.00
Vær opmærksom på at der er en trykfejl i kataloget. BandCamp er som alle vores andre sommerferieaktiviteter i uge 26.
Pris: 600 kr.

Cirkusskole
Kan du lide at bevæge dig og bruge fantasien sammen med andre?
Måske har du allerede et cirkusnummer i ærmet, der venter på at blive præsenteret..

Vi vil øve jonglering, stylter, akrobatik, mime og klovneteknik. Vi vil skabe karakterer og gode præsentationer. Vi vil være opfindsomme, magiske og nysgerrige og allermest vil vi gøre vores makkere megagode og have det sjovt. Torsdag arbejder de to hold sammen. Dvs. begge hold møder kl.9 og slutter kl.14
Velkommen til cirkusworkshop!

Hold:
8-11 årige kl. 9.00 – 12.00, torsdag 9.00-14.00
12-16 årige kl.13.00 – 16.00, torsdag 9.00-14.00
OBS. begge hold er sammen om torsdagen
Pris: 600 kr.

Filed Under: Nyheder Tagged With: alle, Featured, for børn

Primary Sidebar

Footer

TIL TOPPEN
  • ARRANGEMENTER
  • NYHEDER
  • OM KLAVERFABRIKKEN
  • KONTAKT

KLAVERFABRIKKEN

Fredensvej 12A
DK-3400 Hillerød

Tlf: +45 48 26 74 57 hej@klaverfabrikken.dk

FØLG OS HER

SAMARBEJDSPARTNERE

TIL TOPPEN

Copyright © 2022 KLAVERFABRIKKEN

Databehandlingsaftale Created by black