• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
Klaverfabrikken

Klaverfabrikken

  • Menu Item
        • MUSIK
          • Koncerter
          • Mød vores frivillige bookere
          • Sangskriverklubben
          • Øvelokaler
        • FOR BØRN
          • Børnearrangementer
          • Mutter Grib
          • Billedskole
          • Syskole
          • Dramaskole
        • ANDRE AKTIVITETER
          • Workshops og andre aktiviteter
          • Dramaskole for voksne
          • Sæsonstart
          • Mød Frivilliggrupperne
        • KLAVERFABRIKKEN
          • Nyheder
          • Bliv frivillig
          • Bliv medlem
          • Om Klaverfabrikken
          • Kontakt os
          • Køb et gavekort
          • Teknisk Info
          • Samværspolitik

Klaver Fabrikken

Nye tider på Klaverfabrikken

marts 18, 2022 by Klaver Fabrikken Leave a Comment

Det lokale kulturhus Klaverfabrikken forandrer sig hele tiden med de mennesker der kommer i huset. Efter den længe ventede restriktionsfri genåbning er Klaverfabrikken klar med masser af nye typer arrangementer i kalenderen og nu bliver det også lettere at finde rundt i alle kulturhusets tilbud for alle, som vil være med.  

Under corona har Klaverfabrikkens brugere fundet nye måder at mødes på og dyrket helt nye- eller støvet gamle interesser af. Der er blandt andet opstået en gåklub, og vi ser ind i et forår med flere sociale nørklerier på programmet. Fælles for alle arrangementerne er, at det vi skal mødes med hinanden og have en oplevelse eller lære noget nyt sammen. 

“Vi kan tydeligt mærke at der er stor efterspørgsel på nørdede kreative syslerier på Klaverfabrikken. Og Klaverfabrikken har altid været et hus med en systue som en del af kulturhusets hjerte, så selvfølgelig lytter vi og laver masser af nye workshops, så man kan mødes i den slags fællesskab her hos os” siger Klaverfabrikkens systueleder Lene Bielefeldt 

Og det må man sige, der er kommet med workshops i plantefarvning, syning og planteplaneter på programmet. Samt fællesskabsorienterede arrangementer som fyraftenssang og fællesspisning. 

Det bliver lettere at følge med 

Klaverfabrikken har fået et nyt look og ny online kalender, hvor du som altid kan følge med i sæsonens koncerter, og hvor det også bliver lettere at orientere sig i alle de ting der sker i kulturhuset. Kom forbi til koncert, syng med hos søkøerne eller til fyraftenssang, støv dine dansesko af med rennæsancedanserne til Åbent dansegulv eller komme med på sanketur ved fantasiens ø. Se meget mere i arrangementskalenderen

Mere om de nyeste arrangementer:

  • Fyraftenssang: Mads Kronborg indtager klavereret og spiller for, når der er fyraftenssang på Klaverfabrikken. Alle er velkomne og Mads sammensætter en repetoar der varierer genremæssigt under et fælles tema.   
  • Plantefarvning og syning: Sammen med den lokale tekstildesigner og plantefarver Sille Windum, inviterer Klaverfabrikken indenfor til plantefarvning og syworkshops. Her bliver du inspireret og klædt på til at eksperimentere derhjemme.
  • Fællesspisning: Klaverfabrikken byder på fællesspisning og inspiration til dem, der har lyst til at være med i Klaverfabrikkens frivilligfællesskab

Filed Under: fællesskab, Nyheder, workshops

Åbent hus hos Klaverfabrikkens renæssancedansere

marts 18, 2022 by Klaver Fabrikken Leave a Comment

Første onsdag eftermiddag i hver måned holder Klaverfabrikkens dygtige renæssancedansere åbent hus – eller åbent dansegulv – for alle, som er nysgerrige efter at vide mere om dansegruppen, og hvad de laver, når de mødes en gang om ugen.

Der er mulighed for at overvære dansetræningen, og gruppen vil også gerne byde op til en lille dans – både for dem der aldrig har danset før, og dem der har lidt erfaring i forvejen. Der vil altid være noget, man kan prøve at være med til uanset niveau.

Renæssancedanserne danser til levende musik i form af fløjte og guitar, hvilket gør dansen til en ganske særlig oplevelse. Det gør ikke noget, at der er overvægt af kvinder i gruppen, da trinene er de samme hvad enten man danser som dame eller herre.

Kom forbi til åbent hus, oplev og prøv dansen og hør om mulighederne for at være med i gruppen som fast medlem. Åbent hus foregår den første onsdag i måneden fra 12.30-14.00
følg med i dette, og kulturhusets andre arrangementer i Arrangementer

Filed Under: Mød Vores Frivillige, Renæsancedanserne

Sådan begyndte renæssancedansen på Klaverfabrikken

februar 28, 2022 by Klaver Fabrikken Leave a Comment

På Klaverfabrikken mødes en gruppe renæssancedansere hver onsdag eftermiddag og danser, spiller og hygger sig sammen. Leder og initiativtager til gruppen er Aase Bergstrøm, som har været frontfigur for gruppen siden 2013, hvor den blev etableret på Klaverfabrikken.

Det hele begyndte helt tilbage i Aases ungdom, hvor hun begyndte at spille blokfløjte og blev fascineret af den musik, der hører renæssancen til. Sammen med en musikgruppe på fire andre optrådte Aase rundt omkring i 60’erne, bl.a. i musikforeninger, kirker, radio og tv. Siden begyndte hun at undervise i blokfløjte på Birkerød og Helsingør musikskole sideløbende med sit arbejde som folkeskolelærer. 

Danseeventyret begyndte først langt senere, nemlig i 2006, hvor Renæssanceåret blev afholdt, og Aase kom i Klaverfabrikkens systue til et kursus i dragtsyning. Samtidig satte Klaverfabrikken et teaterstykke op, hvor skolebørn var aktive medvirkende. Der var brug for, at en gruppe skulle lære at danse, som man gjorde på renæssancens tid. Her kom Aase i tanker om dansebeskrivelser, hun var faldet over via musikken, og på den måde kom hun til at instruere i renæssancedansen, som skulle bruges i teaterstykket. Det var dog ikke før 2013, at en fast gruppe af renæssancedansere opstod på Klaverfabrikken – og har holdt ved lige siden, dog med udskiftninger i gruppen undervejs.

I årenes løb har danserne optrådt i bl.a. Fredensborg Kunstforening, på Ballerup høstmarked, Svend Gønge festival, Kronborg Renæssancefestival og ved fejringen af Dronning Sophies fødselsdag i Dronningmølle.

Filed Under: Renæsancedanserne

Primary Sidebar

Footer

TIL TOPPEN
  • ARRANGEMENTER
  • NYHEDER
  • OM KLAVERFABRIKKEN
  • KONTAKT

KLAVERFABRIKKEN

Fredensvej 12A
DK-3400 Hillerød

Tlf: +45 48 26 74 57 hej@klaverfabrikken.dk

FØLG OS HER

SAMARBEJDSPARTNERE

TIL TOPPEN

Copyright © 2022 KLAVERFABRIKKEN

Databehandlingsaftale Created by black