Reveal Party (solo)
Support: Mylder & Vilje
| | Klaverfabrikken
ENTRÉ
150 kr. / ung (u. 26.) 75 kr.
Emily Holm Nyhuus, der er kvinden bag navnet Reveal Party, skriver sange om at eksistere i et kaos af komplicerede følelser, og hvordan man kan være nødt til at kappe enhver forbindelse til dem, når de bliver for svære. »Cut your feelings, like me«, er hendes stille råd på åbningsnummeret til debut-ep’en, ‘You Stole a Year of My Life’, der i 2020 etablerede Reveal Party som et af de stærkeste nye bands på den danske musikscene og høstede roser af både danske og internationale medier.
Reveal Party fortæller historier om kærlighed og sit liv som transkvinde med en tongue-in-cheek, spiddende sarkasme. Inspirationskilderne er både smertelig midwest emo og opløftende popsange, og derfor klinger Reveal Partys musik både af melankoli og håb. Fælles for sangene er de skarpe, rå tekster, Emily’s bløde, men stålsatte stemme og et hav af distortede guitarer.
Reveal Party har fået airplay på P6 Beat og P3 og givet store interviews til DR Kultur, Go’ Morgen Danmark, Kulturen på P1, Femina og Soundvenue. I sommeren 2021 spillede Reveal Party desuden til Roskilde Summerdays og samme år modtog hun musikprisen ved Danish Rainbow Awards 2021.
I 2022 udgiav hun en EP-trilogi med den samlede titel ‘You’re My Favorite Person’.
SUPPORT – Mylder
Mylders musik er low-fedelity lyd, instrumentel minimalisme og nostalgisk synth. Det lyriske udtryk kommer af inspiration fra en tilværelse, som ikke er perfekt.
Mylder har skrevet musik siden starten af 2010’erne, men hans værker blev først tilgængelige i den første halvdel af 2020’erne. Han kæmper med den ekstroverte del af musikbranchen, så indtil nu er hans tilstedeværelse begrænset til musikken, man kan høre på platforme. Han gæster sjældent spillesteder nu, men har spillet i Københavns kirkerum, koncertsteder i København og DR’s Koncerthus. Mylders lo-fi “Dream Folk” lydbillede har fået anerkendelse af etablerede sangskrivere som Marie Fisker, Kira Skov, Michael Møller (Moi Caprice) og Simon Kvamm.
Koncerterne er booket og afvikles af den frivillige bookergruppe LYDTRYK!
Dørene åbner en halv time før koncerten