07 feb 2027
Fastelavn og familiekoncert med Folkens
For hele familien
Søndag | 14:00 | Klaverfabrikken
ENTRÉ
Barn 40 kr. / Voksen 80 kr.
FAMILIEKONCERTER
En familiekoncert på Klaverfabrikken er en kulturel oplevelse for store og små. Koncerterne er max 45 minutter lange, så de fleste, også de mindste, kan være med hele vejen.
Man må sidde på gulvet, på puder, på stole eller stå nede bagved, hvis man har brug for det.
I baren kan man købe lidt af hvert, fx juice og kaffe. Alle musikere og bands, som spiller til Klaverfabrikkens familiekoncerter, har stor erfaring med at spille for både mindre og større børn – og deres voksne.
💙 Tøndeslagning: Alle kan være med – husk varmt overtøj, da nogle af tønderne hænger udenfor.
💙 Dato: D. 7. februar 2027
💙 Tid: Døre 13:30, Koncertstart 14:00
💙 Varighed: ca. 1 1/2 time
💙 Pris: 40 kr. Børn / 80 kr. Voksne
Medlemmer af Klaverfabrikken får 30% rabat på billetter til dette arrangement. Læs mere om, hvordan du bliver medlem af Klaverfabrikken HER.
Glæd jer til at opleve Folkens, der inviterer hele familien ind i et levende og energifyldt univers af folkemusik og folkedans. På scenen møder I to erfarne musikere og to dygtige dansere, som brænder for at formidle folkemusikkens og folkedansens mangfoldige univers.
Med en musikalsk smeltedigel af nyt og gammelt, hvor dugfriske melodier og improvisationer møder århundredgamle traditioner, er der lagt op til en oplevelse fuld af overraskelser, nærvær og spilleglæde.
Der bliver masser at se og lytte til – og ikke mindst mulighed for, at både store og små kan være med. Vi skal nemlig synge og danse sammen, så det både giver sved på panden og smil på læberne. En festlig oplevelse for hele familien!
Folkens består af:
Kristine Heebøll – violin
Kirstine Nurdug Jensen – dans
Christian Thorvaldsen – dans
Jesper Vinther – harmonika
Hvad er en familiekoncert?
En familiekoncert på Klaverfabrikken er en hyggelig og nærværende kulturoplevelse for både store og små. Koncerterne varer maksimalt 45 minutter, så også de yngste kan være med hele vejen.
Her er der plads til alle – uanset om man foretrækker at sidde på gulvet, slå sig ned på en pude eller en stol eller stå lidt i baggrunden og nyde musikken.
I baren kan I købe lidt godt til ganen, for eksempel juice og kaffe. Alle musikere og bands, der optræder til Klaverfabrikkens familiekoncerter, har stor erfaring med at spille for både mindre og større børn – og selvfølgelig deres voksne.


