• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
Klaverfabrikken

Klaverfabrikken

  • Menu Item
        • MUSIK
          • Koncerter
          • Mød vores frivillige bookere
          • Sangskriverklubben
          • Øvelokaler
        • FOR BØRN
          • Børnearrangementer
          • Mutter Grib
          • Billedskole
          • Syskole
          • Dramaskole
        • ANDRE AKTIVITETER
          • Workshops og andre aktiviteter
          • Dramaskole for voksne
          • Sæsonstart
          • Mød Frivilliggrupperne
        • KLAVERFABRIKKEN
          • Nyheder
          • Bliv frivillig
          • Bliv medlem
          • Om Klaverfabrikken
          • Kontakt os
          • Køb et gavekort
          • Teknisk Info
          • Samværspolitik

TILBAGE TIL NYHEDER

26. februar 2026

OPEN CALL TIL KLAVERFABRIKKENS BESTYRELSE

BLIV EN DEL AF KLAVERFABRIKKENS BESTYRELSE – OG FÅ INDFLYDELSE PÅ ET AF NORDSJÆLLANDS KULTURELLE FYRTÅRNE.

Mener du også, at kunst og kultur gør en positiv forskel i vores liv? At fællesskab og frivillighed er vigtigt for samfundet, at vi gør det bedre sammen end hver for sig? Har du ovenikøbet lyst til at præge og udvikle et af Nordsjællands kulturelle fyrtårne? 

Så meld dig som kandidat til Klaverfabrikkens bestyrelse og bliv en del af et kulturhus, der rummer alt fra musikfestivaler og koncerter til kreative workshops, kulturskoler, systue og meget andet. 

HVAD ER KLAVERFABRIKKEN?

Klaverfabrikken et kulturhus og koncertsted med knald på. Vi ligger i hjertet af Hillerød og er drevet som en frivillig forening, der rummer kulturhus og regionalt spillested og har fokus på kulturelle fællesskaber, vækstlag og den mere nicheorienterede musik.

Vores formål er at skabe inkluderende møder mellem mennesker i alle aldre omkring kreative udtryksformer på tværs af foreningens mange brugerstyrede og professionelle aktiviteter. Huset har syv fastansatte, som står for den daglige drift og udvikling.

HVAD LAVER BESTYRELSEN?

Klaverfabrikkens frivillige bestyrelse arbejder for at understøtte foreningens formål og vedtægtsbestemte virke. Det er vores fornemmeste opgave at støtte op om en helhedskultur, der sikrer mangfoldighed, sammenhængskraft og en sund udvikling på tværs af foreningens aktiviteter.

Bestyrelsen er den daglige ledelses overordnede og tætteste sparringspartner i det visionære og strategiske udviklingsarbejde. Som bestyrelsesmedlem vil du derfor også have god mulighed for at udvikle dig gennem blandt andet seminarer og workshops.

HVEM ER VI, OG HVAD SØGER VI?

I øjeblikket har bestyrelsen kompetencer inden for musik- og kulturproduktion, forretningsudvikling, IT, pædagogik, kulturformidling og kommunikation. Vi er mellem 27 og 77 år gamle og har alle haft eller har stadig berøring med frivillighed.

Alle er velkomne til at stille op til bestyrelsen. Det vigtigste er, at du kan se dig selv arbejde for Klaverfabrikkens sag med begejstring for foreningens formål og værdier, har hjertet med i arbejdet og lyst til at prioritere både tiden og engagementet 

Vi vil dog ikke lægge skjul på, at vi også er på udkig efter profiler, der har kompetencer og erfaring inden for:

  • Økonomi- og regnskabsforståelse
  • Organisations- og forretningsudvikling (fx fra kulturlivet eller uddannelsesområdet)
  • Frivillighed og ungeinddragelse
  • Bestyrelsesarbejde

Til gengæld for din tid tilbyder vi et imødekommende og dialogbaseret forum, hvor du i høj grad har mulighed for at gøre din indflydelse gældende på bestyrelsesmøder og -seminarer. Bestyrelsen modtager løbende uddannelse i bestyrelsesarbejde og det sociale aspekt vægtes højt.

Bestyrelsen består af ni medlemmer og en suppleant: Otte vælges af Klaverfabrikkens medlemmer på foreningens generalforsamling, og et medlem er udpeget af Hillerød Kommune.

HVORDAN STILLER MAN OP TIL KLAVERFABRIKKENS BESTYRELSE?

I år afholdes generalforsamlingen lørdag d. 11. april kl. 16.30 hvor der er fem bestyrelsesposter på valg. Du skal sende dit kandidatforslag senest 14 dage inden. Du kan både indstille dig selv eller en anden. Hvis du indstiller en anden end dig selv, skal vedkommende kende til indstillingen. Det er et krav for indstilling, at du møder fysisk op til generalforsamlingen og præsenterer dig for Klaverfabrikkens medlemmer.

Ved indstillingen skal du oplyse:

  • Navn på den der indstiller kandidaturet
  • Kandidatens navn og position
  • Din motivation for at indstille dig selv eller en anden
  • Kandidatens e-mailadresse og telefonnummer

Send din indstilling senest fredag d. 27. marts kl. 12.00 til BESTYRELSEN@KLAVERFABRIKKEN.DK

Har du spørgsmål til bestyrelsesarbejdet, kan du kontakte bestyrelsesleder, Christina Høi Skovdal på telefon 50705850 eller via mail choiskovdal@gmail.dk. Du kan også kontakte konstitueret leder, Jesper Johansen på telefon 25160002 eller via mail jesper@klaverfabrikken.dk, hvis du ønsker en rundvisning på Klaverfabrikken inden du stiller op.

RELEVANTE NYHEDER

SE ALLE NYHEDER

7. november 2025

Workshop for unge frivillige på Klaverfabrikken

Søndag den 16. november inviterer Klaverfabrikken i samarbejde med non-profit-foreningen Another Life unge frivillige fra lokale spillesteder til…


9. juni 2022

VIL DIT BARN GÅ TIL DRAMA, BILLEDSKOLE ELLER SYSKOLE PÅ KLAVERFABRIKKEN?

På mandag den 13. juni kl. 10:00 kan du sikre dig en plads på næste sæson…


26. februar 2026

OPEN CALL TIL KLAVERFABRIKKENS BESTYRELSE

BLIV EN DEL AF KLAVERFABRIKKENS BESTYRELSE – OG FÅ INDFLYDELSE PÅ ET AF NORDSJÆLLANDS KULTURELLE FYRTÅRNE. Mener…

7. november 2025

Workshop for unge frivillige på Klaverfabrikken

Søndag den 16. november inviterer Klaverfabrikken i samarbejde med non-profit-foreningen Another Life unge frivillige fra lokale spillesteder til…

AKTUELT
PÅ
KLAVERFABRIKKEN

GÅ TIL NYHEDER

MEN husk lige at skrive dig op til Klaverfabrikkens nyhedsbrev

_ _ _ _ _

Loading

Footer

TIL TOPPEN
  • ARRANGEMENTER
  • NYHEDER
  • OM KLAVERFABRIKKEN
  • KONTAKT

KLAVERFABRIKKEN

Fredensvej 12A
DK-3400 Hillerød

Tlf: +45 48 26 74 57 hej@klaverfabrikken.dk

FØLG OS HER

SAMARBEJDSPARTNERE

TIL TOPPEN

Copyright © 2022 KLAVERFABRIKKEN

Databehandlingsaftale Created by black