• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
Klaverfabrikken

Klaverfabrikken

  • Menu Item
        • MUSIK
          • Koncerter
          • Mød vores frivillige bookere
          • Sangskriverklubben
          • Øvelokaler
        • FOR BØRN
          • Børnearrangementer
          • Mutter Grib
          • Billedskole
          • Syskole
          • Dramaskole
        • ANDRE AKTIVITETER
          • Workshops og andre aktiviteter
          • Dramaskole for voksne
          • Sæsonstart
          • Mød Frivilliggrupperne
        • KLAVERFABRIKKEN
          • Nyheder
          • Bliv frivillig
          • Bliv medlem
          • Om Klaverfabrikken
          • Kontakt os
          • Køb et gavekort
          • Teknisk Info
          • Samværspolitik

TILBAGE TIL NYHEDER

5. juni 2024

Klaverfabrikken jubler: Genudpeget som regionalt spillested

I går offentliggjorde Statens Kunstfond udpegningen af regionale spillesteder for de kommende fire år. Blandt de udvalgte er Klaverfabrikken.

Udpegningen betyder, at kulturhuset kan fortsætte med at præsentere ny musik, skabe gode publikumsoplevelser, udvikle spirende musikmiljøer og skabe stærke, frivillige fællesskaber – til glæde for flere.

Det var et klik på et link i en autogeneret mail fra Statens Kunstfond, der på en ganske almindelig tirsdag eftermiddag fik stor betydning på Klaverfabrikken. Linket førte nemlig til nyheden om, at Klaverfabrikken fortsat kan kalde sig ”regionalt spillested”.

Og det var en overordentlig glædelig nyhed, fortæller Klaverfabrikkens leder, Peder Raarup Jensen:

”Vi er enormt glade lige nu,” fortæller han og fortsætter:

”De sidste par måneder har vi ventet spændt på svaret. Så det er en stor forløsning og en anerkendelse af vores arbejde, at Statens Kunstfond har valgt at genudpege os som regionalt spillested.

Udpegningen betyder, at vi kan fortsætte vores strategiske arbejde med at udvikle nye musikformater, invitere nye publikummer ind og skabe stærke vækstlagsmiljøer sammen med fremtidens kulturskabere,” udtaler Peder Raarup Jensen.

Med udpegningen følger et årligt tilskud på 1,5 millioner kroner fra Statens Kunstfond.

Solid opbakning fra kommunen

Også formand for kultur- og fritidsudvalget i Hillerød Kommune, Søren Lerche, er glad og stolt over genudpegningen.

”Klaverfabrikken skaber et helt unikt kultur- og musikmiljø i Hillerød og Nordsjælland, og det er så velfortjent, at de nu bliver udpeget som regionalt spillested for fjerde gang.

De formår at engagere frivillige på tværs af generationer og skabe inkluderende fællesskaber. Klaverfabrikken tager ungdommen og de kulturelle vækstlag seriøst og skaber et miljø, hvor folk kan udfolde deres kreative potentialer. Og de viser, hvordan kultur kan skabe værdi, trivsel og livskvalitet for unge som gamle – uanset baggrund.

Som formand for Kultur- og fritidsudvalget er jeg derfor stolt over, at vi i Hillerød har et kulturhus og spillested som Klaverfabrikken,” siger Søren Lerche.

Hillerød Kommunes opbakning kommer ikke kun fra udvalgsformanden, men ses også tydeligt i den kommunale støtteerklæring, hvor det blandt andet fremhæves, at Klaverfabrikken er et kulturelt fyrtårn, der skaber kvalitet og drivkraft i Nordsjællands kulturliv.

Stærkt ansøgerfelt

Klaverfabrikken er blandt de 19 udvalgte spillesteder i et samlet ansøgerfelt på 31, og Klaverfabrikken har hele tiden troet på, at det ville lykkes at blive genudpeget:

”Vi har lagt et stort arbejde i vores ansøgning, og jeg synes, at vi præsenterer en stærk vision og strategi for Klaverfabrikken i de kommende fire år,” fortæller Peder Raarup Jensen og fortsætter:

”Men vi har også været oppe mod et særdeles stærkt ansøgerfelt med 20% flere ansøgere end sidste gang, og derfor var det ikke givet, at vi ville blive genudpeget. Så jeg er rigtig glad for Kunstfondens anerkendelse af vores arbejde.”

Change this Subheading

Change this description

Nye kriterier skaber mere specialisering

Kriterierne for at blive regionalt spillested er i denne periode blevet modificeret en del i forhold til tidligere. Derfor skal alle regionale spillesteder ikke længere skal leve op til præcis de samme kriterier.

I stedet er de udvalgte spillesteder delt op i 4 kategorier: National profil, Regionale Samlingspunkter, Kunstnerisk Profil og Inspirerende Musikmiljøer.

Klaverfabrikken er udpeget i sidstnævnte kategori, hvilket flugter med kulturhusets visioner om at være et centralt kulturmiljø i Nordsjælland, hvor endnu flere publikummer, frivillige og kulturskabere kan engagere sig og deltage aktivt i musik- og kulturlivet. 

Fakta om Regionalt Spillested-ordningen

  • De regionale spillesteder støttes med 38 millioner kroner årligt fra 2025-2028.
  • 31 spillesteder har ansøgt om at blive regionalt spillested. 19 spillesteder er udvalgt.
  • Det er fjerde gang, Klaverfabrikken bliver regionalt spillested.
  • De regionale spillesteder er medfinansieret af de kommuner, der huser spillestederne.

RELEVANTE NYHEDER

SE ALLE NYHEDER

9. juni 2022

VIL DIT BARN GÅ TIL DRAMA, BILLEDSKOLE ELLER SYSKOLE PÅ KLAVERFABRIKKEN?

På mandag den 13. juni kl. 10:00 kan du sikre dig en plads på næste sæson…


7. oktober 2024

VI SØGER NYE PRAKTIKANTER TIL PR & KOMMUNIKATION

ER DU EN AF KLAVERFABRIKKENS NYE PRAKTIKANTER TIL KOMMUNIKATIONS OG MARKEDSFØRING? (Hent opslaget i pratisk PDF…


1. april 2025

Publikumsundersøgelsen 2025 er i gang

Klaverfabrikken vil gerne være mere for flere. Vi skal være relevante, vigtige og skabe kultur, som…

31. marts 2025

Klaverfabrikken Sommerskoler 2025 💙

Tilmeldingen til Klaverfabrikkens Sommerskole 2025 er nu åben!  I uge 27 (fra mandag d. 30. juni…

AKTUELT
PÅ
KLAVERFABRIKKEN

GÅ TIL NYHEDER

MEN husk lige at skrive dig op til Klaverfabrikkens nyhedsbrev

_ _ _ _ _

Loading

Footer

TIL TOPPEN
  • ARRANGEMENTER
  • NYHEDER
  • OM KLAVERFABRIKKEN
  • KONTAKT

KLAVERFABRIKKEN

Fredensvej 12A
DK-3400 Hillerød

Tlf: +45 48 26 74 57 hej@klaverfabrikken.dk

FØLG OS HER

SAMARBEJDSPARTNERE

TIL TOPPEN

Copyright © 2022 KLAVERFABRIKKEN

Databehandlingsaftale Created by black