Yin yoga-koncert
med Rikke og Lucas
| | Klaverfabrikken
ENTRÉ
250 kr.
Yin yogalærer Rikke Louise Sommer og pianist Lucas Forchhammer byder indenfor i Truckhallen på Klaverfabrikken til en afslappende og selvkærlig yin yoga-koncert.
Rikke guider dig igennem yin yogaens afstressende stillinger til Lucas Forchhammers improviserede klangtoner på klaveret.
Rikkes tilgang til undervisningen er funktionel yoga, hvor man ikke sammenligner sig med sidemakkeren:
“Vores unikke kropsbygninger gør, at vi ikke behøver lave stillingerne ens for at mærke strækket,” uddyber hun og fortsætter:
“Alt andet i livet går så stærkt. Vi skal hele tiden videre, hurtigere og være den bedste udgave af os selv. Derfor skal der være tid til at restituere, reflektere og sætte tankerne på hold.”
Rent praktisk betyder det, at vi holder stillingerne over tid og dermed går dybere og aktiverer vores bindevæv. Vi løsner op, beroliger nervesystemet og opnår sammen en meditativ stemning i krop og rum. Alt dette til de smukke toner fra Lucas’ vidunderlige pianospil.
Deltagerne skal selv medbringe træningsmåtte, drikkedunk og pude/tæppe og lunt tøj (vores gulv er lidt køligt, så lunt tøj er vigtigt).
Yin Yogakoncerten er fra kl. 10-12.
Arrangementet sælges kun i forsalg, og der er begrænset antal pladser.
PRAKTISK
- Kom i god tid, så vi kan begynde roligt tiden
- Husk egen yogamåtter og 1-2 dejlige tæpper (der kan være lidt køligt på gulvet)
- Behageligt tøj og evt. en drikkedunk.
- Vi er i Truckhallen, men der er indgang via kontoret dør (den længst til venstre)