06 mar 2026
NO LIMIT – Alkoholfri koncert
UNG Hillerød & Klaverfabrikken præsenterer:
Fredag | 00:00 | Klaverfabrikken
ENTRÉ
50 kr. / 75 kr (over 18)
Koncertarrangør (Et Ung Hillerød & Klaverfabrikken projekt)
Koncerten her er arrangeret og planlagt af koncert arrangør-projektets unge.
Dette arrangement er en del af Ung Hillerød og Klaverfabrikkens projekt Koncertarrangør, hvor unge får mulighed for at planlægge og gennemføre deres egne koncerter i samarbejde med Klaverfabrikken.
Deltagerne lærer om booking, sceneklarhed, publikumsoplevelser og alt det praktiske bag en live‑event.
Projektet er et fælles initiativ mellem Ung Hillerød og Klaverfabrikken – skabt for at give unge hands‑on erfaring og en stemme i Hillerøds kulturliv.
Forløbet afsluttes med en koncert på Klaverfabrikken 6. marts.
Vi glæder os til en aften fuld af musik - i et alkoholfrit fællesskab på Klaverfabrikken 🌸
💖 Arrangement: NO LIMIT – Alkoholfri koncert
💖 Artister: Asta Norr + Faza
💖 Dato: 6. marts 2026 kl. 19:00 (Døre åbner kl. 18:30)
💖 Pris: 50 kr. / 75 kr. (Over 18)
💖 Sted: Klaverfabrikken – Fredensvej 12A,
Asta Norr er et markant nyt navn på den danske popscene. Med stærke hooks, ærlige queer-kærlighedstekster og en kompromisløs tilgang skaber hun dansable sange med både kant og følelse. Efter en rygskade i 2022 skiftede hun dansegulvet ud med studiet, og siden har hun hurtigt markeret sig som en stærk ny stemme i dansk pop. Med sit nærvær og sit stærke liveudtryk er hun godt på vej mod at blive den queer-popstjerne, hun selv har manglet.

Den 24-årige R&B- og hiphop-artist Faza har på kort tid cementeret sit navn som et af de mest spændende nye i den danske urban-scene. Siden han i slutningen af 2023 blev signet til Def Jam og i 2024 debuterede med singlerne “4Life” og “Drunk Talk”, er det gået stærkt. Han har gæstet KESIs album FOMO 88.8 på tracket “Højere”, udgivet den anmelderroste EP Liberosis og spillet koncerter på blandt andet SPOT Festival, Distortion og VEGA. Med sin melodiske nerve, selvsikre attitude og stærke liveenergi er Faza et navn, man skal holde øje med.

Glæd dig til en aften med to artister, der hver især repræsenterer den nye generation i dansk musik – og som begge er godt på vej mod noget endnu større.


