
Nausia
Buddhas Jazzklub præsenterer
| | Klaverfabrikken
ENTRÉ
150 kr. / 75 kr. (ung u. 26.)
Nausia har de seneste par år udgjort deres egen niche på den danske scene med deres unikke kombination af bl.a. freejazz og alternativ rock sammensat i et smukt forhold med melodisk repetition og spirituelle udbrud.
Nu kan du opleve denne unikke kombination på Klaverfabrikken i Buddhas Jazzklub. Live er den københavnske kvintet kendt for at være en energiudladning uden lige, hvor publikum både bliver rørt og blæst bagover!
Nausia spillede denne sommer bl.a. en skelsættende koncert på Roskilde Festival, som efterlod både anmeldere og publikum overvældede.
Koncerten fandt sted kort tid efter udgivelsen af bandets andet album, ”Good Intentions”, som har høstet roser fra anmeldere i både ind- og udland.
Bl.a. skrev den legendariske rock-journalist David Fricke i MOJO Magazine om pladen:
“Good Intentions is at once a dynamic and haunted advance, cycles of circular-Coltrane suspense and free-rock tensions that at times suggest Mogwai with reeds on the ESP-Disk label.”
Nausia arbejder i øjeblikket med at skrive nyt materiale til deres 3. album, og bandet glæder sig meget til at præsentere både nye og gamle sange til brag af en koncert i Hillerød!