04 sep 2026
Kulturnat med folkemusik
KlaverfabrikkenFOLK
Fredag | 17:30 | Klaverfabrikken
ENTRÉ
Gratis
KLAVERFABRIKKEN FOLK
Bookergruppen FOLK er et åbent og engageret fællesskab af frivillige, der deler passionen for folk-, verdenskultur og sangskrivning. Her står de frivillige selv for hele processen – fra idé og booking til planlægning, afvikling og backstage.
Med en bred palette af musikalske udtryk – fra traditionel folkemusik til eksperimentelle fusioner – kuraterer gruppen programmer, der både tænder nysgerrigheden og hylder det autentiske.
I et hus, der er født af idé og skabt med hænder, er FOLK med til at sikre, at det levende og folkelige kulturmøde får sin helt naturlige plads indenfor.
BLIV KLOGERE PÅ KLAVERFABRIKKEN FOLK
Lyt til podcastserien 'Hovedstads Guld´ afsnittet Britta & folkemusikken på Klaverfabrikken i Hillerød HER
🤎 Kulturnat: Folkemusik i Buddhas
🤎 Fredag 4. september 2026
KlaverfabrikkenFOLK inviterer, traditionen tro, indenfor til Kulturnat.
På Buddhas scenen kan du denne aften finde et roligt musikalsk åndehul med folkemusik, viser, fortællinger og små koncerter.
Aftenen byder på både gamle sange i nye fortolkninger, egne viser og fortællinger fra hverdagen – og som den helt særlige afslutning får vi i år besøg af MC Hansen og Hal Parfitt-Murray.
Program
17.30 – Rummelpot
Vi lægger ud med Rummelpot, som inviterer indenfor til deres musikalske univers.
18.00 – Lars Gudmand
Lars Gudmand spiller guitar og synger. Han tager udgangspunkt i de ’gamle’ sange, men arrangerer dem ofte i nye udgaver – nogle gange med en helt anden melodi, end den vi kender.
18.30 – TriOrange
Tre kvinder, tre violiner, svenske polskor og orange valse.
TriOrange byder på fine harmonier, gode dissonanser og små tramp – og måske dukker der også en historie op fra de svenske skove? Hvem ved …
På scenen er Kerstin Backlin, Ditte Thomsen og Britta Thougaard.
19.15 – Jesper Toksvig
Jesper Toksvig spiller sine egne viser og sange – mere eller mindre poetiske refleksioner over livet og menneskene omkring os, eller historier fra hverdagen sat på melodi.
20.00 – MC Hansen & Hal Parfitt-Murray
Aftenen afsluttes med MC Hansen og Hal Parfitt-Murray, som sammen skaber et musikalsk rum, hvor danske fortællinger møder folkemusikken.
For nogle mennesker er en sang mere end en melodi. Den er en fortælling, et øjebliksbillede, en stemning eller en sætning, der bliver hængende længe efter den sidste tone.
Det er netop dette rum, MC Hansen inviterer publikum ind i. Med respekt for sangskrivertraditionen og den nordiske fortællekunst skaber han koncerter, hvor ord og musik smelter sammen, og hvor sangene åbner døren til nye historier, mennesker og steder.
Når MC Hansen og Hal Parfitt-Murray går på scenen sammen, mødes sangskrivning og folkemusik i et nærværende samspil mellem guitar, violin og vokal. Det bliver en afslutning på KulturNAT med både eftertænksomhed, fortælling og musikalsk virtuositet.
Vi glæder os til at byde velkommen til Kulturnat med folkemusik.


