
28 sep 2025
Familiekoncert med HeartBeat Group
For hele familien
Søndag | 14:00 | Klaverfabrikken
ENTRÉ
Børn 40 kr. / Voksne 80 kr.
Stomp- og performancegruppen HeartBeat er tre unge, sprælske musikere fyldt med spilleglæde. De leverer en alsidig koncertoplevelse, der bobler af begejstring. Avancerede rytmer præsenteres legende let, mens scenen fyldes af sang, rap, teater og stomp. Stomp er musik på alt andet end gængse instrumenter, og der spilles på hvad som helst. Med hjertevarme og glimt i øjet stråler HeartBeat langt ud over scenekanten og tryllebinder publikum, der undervejs inviteres til at deltage med sang, klap og bodybeat. For hvert et trommeslag – hvert et hjerteslag – breder smilet sig til op over begge ører.
Hvad er en familiekoncert?
En familiekoncert på Klaverfabrikken er en kulturel oplevelse for store og små. Koncerterne er max 45 minutter lange, så de fleste, også de mindste, kan være med hele vejen.
Man må sidde på gulvet, på puder, på stole eller stå nede bagved, hvis man har brug for det.
I baren kan man købe lidt af hvert, fx juice og kaffe. Alle musikere og bands, som spiller til Klaverfabrikkens familiekoncerter, har stor erfaring med at spille for både mindre og større børn – og deres voksne.
PRAKTISK
Søndag den 28. september kl. 14.00 – dørene åbner 13.30.
Pris: 40 kr. / 80 kr. for børn/voksne
Medlemmer af Klaverfabrikken får 30% rabat på billetter til dette arrangement.
Læs mere om hvordan du bliver medlem af Klaverfabrikken HER.
Sted: Klaverfabrikken, Fredensvej 12A, midt i Hillerød
Varighed: 1 time
Alder: For hele familien