• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
Klaverfabrikken

Klaverfabrikken

  • Menu Item
        • MUSIK
          • Koncerter
          • Mød vores frivillige bookere
          • Sangskriverklubben
          • Øvelokaler
        • FOR BØRN
          • Børnearrangementer
          • Mutter Grib
          • Billedskole
          • Syskole
          • Dramaskole
        • ANDRE AKTIVITETER
          • Workshops og andre aktiviteter
          • Dramaskole for voksne
          • Sæsonstart
          • Mød Frivilliggrupperne
        • KLAVERFABRIKKEN
          • Nyheder
          • Bliv frivillig
          • Bliv medlem
          • Om Klaverfabrikken
          • Kontakt os
          • Køb et gavekort
          • Samværspolitik

TILBAGE TIL NYHEDER

21. oktober 2026

Kulturhuset Klaverfabrikken søger ny kommunikations-ansvarlig

Vil du sætte strategisk retning for kommunikationen og skabe synlighed og engagement omkring et mangfoldigt kultur- og musikmiljø? Og vil du styrke vores relation til publikum og være med til at udvikle et af Nordsjællands førende kulturhuse og koncertsteder? Så er du måske vores nye kommunikationsansvarlige.

Om Klaverfabrikken

Klaverfabrikken er et kulturhus og regionalt spillested i Hillerød, hvor kulturelle aktiviteter og fællesskaber udvikles i tæt dialog med omverdenen. Sammen med frivillige kulturskabere og professionelle samarbejdspartnere skaber vi et mangfoldigt program med koncerter, kreative workshops, børnekultur, kor, drama, billedkunst, design og meget mere. Vi tror på, at kultur og kreativitet er en afgørende katalysator for engagerende fællesskaber, og vi bringer kulturens værdi i spil på tværs af samfundets store dagsordener.

Stillingen spænder fra strategisk positionering af huset til den daglige kommunikation af vores koncerter og kulturaktiviteter. Du får en central rolle og ansvar for at sætte retning og for at føre indsatserne ud i livet.

Du får ansvar for at:

  • Udvikle og gennemføre en samlet kommunikationsstrategi, der øger kendskabet til Klaverfabrikken, engagerer vores publikum og styrker vores position i det danske kulturliv.
  • Understøtte ledelsen i vores positionering og kommunikation til blandt andre politikere, fonde og samarbejdspartnere.
  • Drive vores PR-indsats og varetage markedsføring og billetsalg ifm. koncerter, arrangementer og øvrige kulturaktiviteter.
  • Planlægge og producere indhold til vores sociale medier, nyhedsbreve, hjemmeside, presse og trykte materialer.
  • Udvikle Klaverfabrikkens visuelle og grafiske identitet på tværs af vores kanaler.
  • Arbejde strategisk med data for at kvalificere kommunikation, markedsføring og publikumsudvikling. 
  • Rådgive frivillige om kommunikation og markedsføring af deres arrangementer.

Vi søger en person, der:

  • Har erfaring med strategisk kommunikation og kan omsætte strategi til konkrete indsatser og indhold.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere mellem forskellige opgaver, deadlines og interessenter.
  • Skriver sikkert og engagerende og kan tilpasse budskaber til forskellige målgrupper og kanaler.
  • Er analytisk, nysgerrig og kan bruge data til at udvikle kommunikation, markedsføring og publikumsrelationer.
  • Har blik for visuel kommunikation og erfaring med at udvikle og producere grafisk materiale.
  • Trives i et kreativt miljø og kan samarbejde respektfuldt og professionelt med både kolleger, frivillige og eksterne samarbejdspartnere.

Arbejdspladsen

Du bliver en del af et hold på syv personer, der sammen med vores frivillige skaber og udvikler Klaverfabrikkens kulturaktiviteter. Vores arbejdskultur er præget af åbenhed og gensidig sparring, og både personale og frivillige oplever medejerskab over og arbejder mod fælles visioner.

Ansøgning

Stillingen er på 30 timer om ugen. Arbejdstiden kan variere, og der vil forekomme aften- og weekendarbejde. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension og sjette ferieuge. Stillingen ønskes besat den 1. januar 2027. Send din ansøgning og dit CV til peder@klaverfabrikken.dk.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 10. november 2026 kl. 12.00, og vi afholder samtaler i uge 47. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnicitet, handicap, seksuel orientering, religion eller politisk orientering.

Læs mere om Klaverfabrikken på www.klaverfabrikken.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Peder Raarup Jensen på peder@klaverfabrikken.dk eller 71 99 43 03.


RELEVANTE NYHEDER

SE ALLE NYHEDER

7. november 2025

Workshop for unge frivillige på Klaverfabrikken

Søndag den 16. november inviterer Klaverfabrikken i samarbejde med non-profit-foreningen Another Life unge frivillige fra lokale spillesteder til…


9. juni 2022

VIL DIT BARN GÅ TIL DRAMA, BILLEDSKOLE ELLER SYSKOLE PÅ KLAVERFABRIKKEN?

På mandag den 13. juni kl. 10:00 kan du sikre dig en plads på næste sæson…


21. oktober 2026

Kulturhuset Klaverfabrikken søger ny kommunikations-ansvarlig

Vil du sætte strategisk retning for kommunikationen og skabe synlighed og engagement omkring et mangfoldigt kultur-…

7. oktober 2026

Undskyld, vi roder – vi skaber PLADS TIL NYE MADFÆLLESSKABER

Tidsperiode: december 2026 – januar 2027 (ændringer kan forekomme) Der bliver lidt mere byggerod end normalt…

AKTUELT
PÅ
KLAVERFABRIKKEN

GÅ TIL NYHEDER

MEN husk lige at skrive dig op til Klaverfabrikkens nyhedsbrev

_ _ _ _ _

Loading

Footer

TIL TOPPEN
  • ARRANGEMENTER
  • NYHEDER
  • OM KLAVERFABRIKKEN
  • KONTAKT

KLAVERFABRIKKEN

Fredensvej 12A
DK-3400 Hillerød

Tlf: +45 48 26 74 57 hej@klaverfabrikken.dk

FØLG OS HER

SAMARBEJDSPARTNERE

TIL TOPPEN

Copyright © 2022 KLAVERFABRIKKEN

Databehandlingsaftale Created by black