14 aug 2026
John Grant (solo)
På Frederiksborg
Fredag | 20:00 | Klaverfabrikken
ENTRÉ
295 kr. / 250 kr. (U26. / Studerende)
🧡 Band: John Grant (solo)
🧡 Sted: Rosen på Frederiksborg
🧡 Dato: D. 14. august 2026
🧡 Tid: Døre 19:00, Koncertstart 20:00
🧡 Pris: 295 kr. / 250 kr. Ung U.26 og studerende
Medlemmer af Klaverfabrikken får 30% rabat på billetter til dette arrangement. Læs mere om hvordan du bliver medlem af Klaverfabrikken HER.
John Grant
Det hører til sjældenhederne, at John Grant tager plads alene ved klaveret. Når det sker, står sangene tilbage uden filter – intense og nærværende. Til denne eksklusive koncert gæster han de intime og stemningsfulde rammer i Rosen på Frederiksborg, hvor publikum inviteres helt ind i hans særlige musikalske univers.
Siden det anmelderroste gennembrud med Queen of Denmark i 2010 har John Grant udviklet sig til en af sin generations mest særegne og kompromisløse sangskrivere. Albummet blev hyldet for sin hudløse ærlighed og regnes stadig som et hovedværk i hans karriere – fyldt med personlige fortællinger om kærlighed, identitet og længsel. Siden har Grant bevæget sig ubesværet mellem elektronisk pop, synthdrevne produktioner, kammerpop og klassisk singer-songwriter-tradition på album som Love Is Magic, Boy From Michigan og The Art Of The Lie.
Men i soloformatet træder det hele endnu tydeligere frem. Her er det Grants dybe baryton, det elegante klaverspil og de skarpe, ofte mørkt humoristiske tekster, der bærer koncerten. Publikum kommer helt tæt på de personlige fortællinger og melodierne, som har gjort ham til en af de mest elskede og respekterede kunstnere på den internationale alternative scene.
Koncerten finder sted i Rosen på Frederiksborg Slot i Hillerød – en ganske særlig ramme om en kunstner, hvis debutalbum bar titlen Queen of Denmark. Rosen er et af slottets historiske rum, oprindeligt indrettet som spisesal under Christian 4., og i dag genskabt med inspiration fra renæssancens pragt og stemning. De hvælvede lofter, marmorsøjlerne og de historiske detaljer skaber en intim og sanselig atmosfære, som danner et enestående bagtæppe for John Grants sange. Her får musikken et ekstra lag af tyngde og poesi i mødet mellem Grants personlige fortællinger og Frederiksborg Slots særlige historie.
En sjælden mulighed for at opleve John Grant helt tæt på.


