
03 maj 2025
Kristian Bach Trio
I Brohuset Østervang 103
Lørdag | 19:30 | I Brohuset
ENTRÉ
25 kr.
Glæd dig til en aften med nærvær, dybde og stærke musikalske oplevelser, når Kristian Bach Trio indtager scenen i Brohuset!
Kristian Bach, vinder af Årets Helge 2022, er kendt for sin kraftfulde stemme og evne til at formidle personlige og poetiske sange, der både rører og rusker. Med en unik blanding af dansk visetradition, folk og singer-songwriter-stil, skaber han musik, der sætter gang i refleksion – og ofte rammer lige i hjertet.
Kristian har to stærke musikere med sig:
🎷 Astrid Bro Christensen – saxofon, klarinet og kor
🎸 Jens Villy Kock – elguitar
Trioens lyd er både varm, rå og ærlig. Sangene tager afsæt i Kristians egen livshistorie – med erfaringer fra misbrug, depression og rejsen mod frihed og kreativitet. Det er livsmusik med sjæl og substans, hvor både tekst og tone bæres af autenticitet og stor musikalitet.
Kristian Bach har udgivet to anmelderroste albums: Første Trin (2017) og Shunyata (2023), samt flere singler – heriblandt fællessange optaget i Friskolesangbogen 2025, og den satiriske Brev fra fronten, som lå i top på DR P5 i 15 uger.
Praktisk:
Koncerten afholdes i Brohuset – Adresse: Østervang 103 i Hillerød.
Dørene åbner kl. 19.00, og koncerten begynder kl. 19.30
Billetter købes i døren eller her på siden (der er kun få billetter.)
Pris: 25 kr.
Hvorfor laver Klaverfabrikken koncerter i Brohuset?
Musik, koncert og kultur er for alle. Klaverfabrikken engagerer sig i samfundet og laver samarbejder om koncerter uden for vores egne bygninger, så flere kan få glæde af musikken.
I Kongens Vænge har vi et godt samarbejde med den lokale boligforening, som sælger billetter i døren og inviterer lokale beboere.
Det giver fuld huse, næsten hver gang, der er Klaverfabrikken-koncert i Brohuset.