
02 jun 2022
MAM Gambia med Dawda Jobarteh
Mad og musik
Torsdag | 18:30 | Klaverfabrikken
ENTRÉ
225 kr. (Mad og Musik)
Klaverfabrikken byder denne torsdag aften på en musikalsk og gastronomisk oplevelse med inspiration fra Gambia. Inden koncerten med den gambiansk-fødte Dawda Jobarteh, byder vi på en dejlig middag med mad fra det vestafrikanske køkken.
Koncerten bliver en helt særlig musikalsk oplevelse med en musiker, som har rødderne dybt plantet i Gambias sandørken, men samtidig er stærkt påvirket af den danske kultur, da Danmark nu er Jobartehs hjem. Musikken er en fortælling om den kulturelle rejse Dawda har været igennem, og Jobarteh holder fast i sin vestafrikanske baggrund, men er også altid åben for ny inspiration.
Dawda Jobarteh spiller kora, som er et harpelignende strengeinstrument, og man er aldrig i tvivl om, at han har den musikalske arv i orden – han er en helt sublim koraspiller og international musiker, som er født ind i griot-familien Jobarteh, der i generationer har været musikere og historiebærere. For Dawda Jobarteh, der nu har gjort Danmark til sit hjem, er der dog ikke nogen modsætning mellem at tage griot-arven dybt seriøst og samtidig udforske koraen i relation til nye klangmuligheder og samarbejdspartnere. Især henter Jobarteh stor inspiration i jazzen, og han skaber et unikt univers, hvor klassiske strengeinstrumenter forenes i såvel nye bløde, lyriske kompositioner som traditionelle melodier fra hjemlandet. Her mødes fortiden og nutiden – Vestafrika og Europa. I Gambia er man ikke i tvivl om, at Dawda er blevet inspireret udefra, og i Danmark er der ikke tvivl om, at den vestafrikanske musiktradition er bragt ind over landets grænser.
Klaverfabrikken
Torsdag den 2. juni kl. 18.30
Dørene åbner 30 minutter før
Koncerten starter kl. 20.00